Paranødder: træet i Amazonas, kapslen og høsten

Paranødder er de spiselige frø fra paranøddetræet (Bertholletia excelsa), et højt træ i Amazonas. Botanisk er de ikke ægte nødder, men frø, der sidder tæt pakket i en stor, hård kapsel. Træet er den eneste art i sin slægt og hører til familien Lecythidaceae.

Hvor kommer paranødder fra?

Paranøddetræet er hjemmehørende i Amazonas-landene: Guyana-landene, Venezuela, Brasilien og det østlige Colombia, Peru og Bolivia. Det vokser som spredte træer i store skove langs blandt andet Amazonfloden, Rio Negro, Tapajós og Orinoco.

Hvilket land der kommer først, afhænger af, hvad man tæller. Ifølge engelsk Wikipedia stod Brasilien og Bolivia i 2024 sammen for ca. 87 % af verdensproduktionen. Brasilien er den største eksportør af nødder med skal, mens Bolivia og Peru eksporterer mest afskallede kerner. Dansk Wikipedia skriver, at de fleste nødder kommer fra Bolivia.

Hvordan vokser paranødder?

Træet kan blive ca. 50 m højt og leve i 500 år eller mere. Stammen er uden grene i langt over halvdelen af højden.

Frugten er en hård, træagtig kapsel på 10–15 cm i diameter, der kan veje op til ca. 2 kg og minder om en kokosnød. Indeni sidder 8–24 kileformede frø på 4–5 cm, tætpakkede som appelsinbåde. Det er disse frø, der kaldes paranødder.

Bestøvning og modning

Blomsterne bestøves af store bier, fx humlebier og tømrerbier. Frugten modner ca. 14 måneder efter bestøvningen. Træerne sætter næsten kun frugt i urørt skov, fordi bierne mangler i forstyrret skov.

Agutier, som er store gnavere, gnaver et lille hul i kapslen og spiser en del af frøene. Nogle af dem graver de ned, og af de nedgravede frø spirer nogle til nye træer.

Høst fra skovbunden

Når kapslerne er modne, falder de til jorden. De samles op af indsamlere i skoven, og de fleste paranødder, der handles internationalt, kommer fra vilde træer. Forsøg med plantager har givet lavt udbytte og er ifølge engelsk Wikipedia ikke økonomisk rentable. Intensiv indsamling kan efterlade for få frø til at erstatte træer, der dør.

Kapslerne er tunge og hårde, så det er farligt at opholde sig under træerne, når frugten falder. Ifølge engelsk Wikipedia er det forbudt at fælde træerne i Brasilien, Bolivia og Peru.

Når nødderne ligger på skovbunden, kan de blive angrebet af skimmelsvampe, der danner aflatoksiner. Fødevarestyrelsen peger på, at paranødder oftere kan indeholde svampegifte, og at deforme og misfarvede nødder kasseres. Mugne nødder smides ud, og paranødder tjekkes for mug i midten. Mere om mug og opbevaring står på siden om høst, tørring og opbevaring af nødder.

Hvorfor er paranødder svære at knække?

Frøene er beskyttet to gange. Først sidder de i kapslen, hvis træagtige væg er 8–12 mm tyk. Når frøene er kommet ud, har hvert frø sin egen hårde skal. I naturen er det kun få dyr, der kan komme ind. Agutien gnaver sig gennem kapslen og åbner den.

Paranødder hører til de hårde, men macadamia regnes for den sværeste spiselige nød at knække. Skallen kræver ca. 2.000 newton, ifølge engelsk Wikipedia.

Paranødder i køkkenet

Frøene er spiselige, og de findes både med og uden skal. De spises som de er og bruges hakket i bagværk og nøddeblandinger. Af nødderne kan der også presses en olie, som bruges til fx sæbe og parfume og som smøremiddel i ure.

Paranød og andre nødder

Paranød er ikke en ægte nød, men et frø fra en kapsel. Hvorfor, og hvad der adskiller den fra mandel, jordnød og cashew, står på siden Er mandler nødder?. Andre nødder, der vokser på træer, men i en helt anden del af verden, er valnød og pekannødder. Alle sorterne er samlet i nøddesorter fra A til Å, og forsiden Nødder giver overblikket.